Bare start med at skrive...
Nyheder

IoT — den oversete nøgle til konkurrencemæssige fordele

Udgivet 12 juli, 2023

IoT har et kæmpe potentiale, men de danske virksomheder halter bagefter. Måske fordi de ikke forstår mulighederne, skriver Kenneth Hallingskov, Managing Director, WaveAccess Nordics i denne klumme på ITWatch.

IoT er den del af digitaliseringsstrategien, der fortjener en topplacering, men som ofte undervurderes. Men når det er sagt, er det også et af de områder, der har størst potentiale i forhold til at skabe konkurrencemæssige fordele. Desværre har danske virksomheder haft et efterslæb på området, og måske ikke helt været bevidste om mulighederne, eller blot stået over for teknologiske eller ressourcemæssige vanskeligheder.

I 2019 var kun 24 procent af danske virksomheder nået til at gennemføre fuldt implementerede IoT-strategier. Og det er ikke blevet bedre.

Faktisk ligger Danmark ifølge Erhvervsministeriets redegørelse om Danmarks Digitale vækst fra 2022 meget lavt på anvendelsen af IoT. Med kun 20 procent anvendelse ligger IoT reelt under EU-medianen.

Det er reelt overraskende og bekymrende. Ifølge IOT Analytics vil den såkaldte ”global spending on IoT Enterprise Technologies” stige med 19 procent i 2023.

Det vil sige, at omverdenen investerer ganske kraftigt, selvom økonomien ikke er optimal, men danske virksomheder er mere tilbageholdende. Dermed er der risiko for tab af konkurrenceevne og tab af omsætning. 

Hvad venter vi på?

Men med den enorme udbredelse IoT allerede har, er integrationsmulighederne i bred skala allerede godt repræsenteret, og IoT er så at sige lavthængende frugter som kilde til pålidelige data. Så hvad venter vi på?

Svaret er — igen — at den store udfordring i forhold til implementering er manglen på IT-kompetencer.

Skal man gennemføre IoT-projekter, er det essentielt, at man får sammensat ordentlige teams, som kan være involveret fra start til slut. 

Men netop med IoT har det så tværgående påvirkning, at det er afgørende at få etableret tværfaglige teams, skabe en fyldestgørende IoT-strategi, der kan bidrage til at få afdækket de forretningsmæssige mål, og ikke mindst sikre at hele organisationen køber ind i projektet og værdien deraf.

Grundlæggende skal en IoT-strategi for at have den bedste chance for succes indeholde følgende trin: Identificer forretningsmål og brugscases, vælg den rigtige IoT-platform, implementer og overvåg løsningen.

Det lyder måske simpelt, men det kræver erfaring at implementere - for ikke at tale om det rigtige tværfaglige team, med de rette kompetencer, som er i stand til at blive på projektet fra start til slut og sikre “buy-in” på projektet.

Gør det nu, før konkurrenterne

IoT kan give en virksomhed mange fordele, herunder forbedret effektivitet og produktivitet, bedre kundeservice, forbedret sikkerhed, bedre beslutningsgrundlag og omkostningsbesparelser. IoT-enheder kan hjælpe med at automatisere og effektivisere processer, indsamle data om kunder og operationer, og reducere drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne ved at overvåge og optimere brugen af ressourcer.

Har man for eksempel maskiner, der står uudnyttede, er det jo en direkte dårlig investering — og som eksempel kan det i byggebranchen være virkelig store investeringer, der ikke skaber værdi. Og den store ”game changer”: real time indsigt i kundeadfærd.

Der er fortsat uudnyttet værdi. Samlet set kan IoT-teknologi hjælpe en virksomhed med at opnå en konkurrencefordel og forbedre dens forretningsresultater.

Vi har i lang tid hørt om og været bevidste om værdien af data. I udgangspunktet er meget data, meget godt. Men naturligvis skal det omsættes til struktureret og renset input, der kan bearbejdes og udnyttes til reel indsigt.

Det har vi AI til at hjælpe med, men udgangspunktet er data. Hvis ikke vi udnytter den information der er relativt let tilgængelig, så gør konkurrenterne det.

Hvad sker der med Energy 4.0?

Energisektoren har over det seneste år vist sig at være om muligt mere afgørende — men også mere sårbar, end vi umiddelbar forventede. Det har givet et større fokus på sektoren, og større forventninger til både formåen, effektivitet og modstandsdygtighed. Men er tiden ved...
23 marts, 2023

Shipping Digitalisering: øget effektivitet og bæredygtighed

Digitalisering har i mange år været en af de væsentligste komponenter i virksomhedsudvikling — også inden for shipping og forsyning, skriver Kenneth Hallingskov i denne klumme til Transportmagasinet.
19 december, 2022

ESG gør en forskel men det skal dokumenteres

Efter en lang rejse er ESG trådt ind på direktionsgangen som en væsentlig del af hele forretningsstrategien og ikke mindst IT-strategien. Det er nødvendigt, for ESG kan virkelig gøre en forskel for forretningen og for miljøet, og IT er nøglen, skriver Kenneth Hallingskov...
14 december, 2022

Relaterede services

Internet of Things
Applikationsudvikling
IT-rådgivning

Hvordan vi behandler dine persondata

Når du indsender den udfyldte formular, bliver dine persondata behandlet af WaveAccess Nordics ApS. Grundet vores internationale tilstedeværelse kan dine data bliver overført og behandlet uden for det land, hvor du bor eller befinder dig. Du har ret til at trække dit samtykke tilbage når som helst.
Du bedes læse vores Privatlivspolitik for yderligere oplysninger.