Bare start med at skrive...
Nyheder

Fullstack-udviklere: En del af udfordringen eller af løsningen?

Udgivet 5 november, 2021

Fullstack-udviklere er i høj kurs, men de påvirker ikke efterspørgslen på it-eksperter som så mange andre, og så er de ikke super anvendelige hele tiden. Det giver stof til eftertanke for mange virksomheder. Men at slette dem fra ønskelisten vil være en stor fejl. For de har meget at bidrage med i konkrete tilfælde.

Fullstack-udviklere

Mange virksomheder spekulerer på, om de virkelig har brug for fullstack-udviklere, og hvor meget det vil koste dem.

Men først og fremmest bør man definere og forstå, hvad en fullstack-udvikler er. Det er ideelt en universel ressource med ekspertise i både frontend og backend, der er i stand til selv at udvikle en webapp.

For 10 år siden var alle webudviklere som standard fullstack, hvilket betød, at de var ansvarlige for hele udviklingsprocessen fra serversiden til klientsiden af applikationen.

Derfra blev det mere specialiseret. Men nu skifter det tilbage.

Der er en voksende tendens. Det kan ses både på arbejdsmarkedet og i udviklingen af teknologi.

Alt bevæger sig mod alsidighed. Mange ting kræver ikke længere menneskelig deltagelse og dyb viden.

Dertil kommer den globale trend med kunstig intelligens, som vil indtage sin rolle i softwareudvikling og give mulighed for at programmere på et meget mere abstrakt niveau.

Her er de særligt efterspurgte

Men når man taler om fullstack-udviklere nu, er det nødvendigt at forstå, at sådan en specialist vil have primær erfaring med enten Backend-eller Frontend-udvikling, resten vil være komplementær.

Tidligere kunne man gøre hans erfaring op med en junior/mellem/senior/team lead-graduering, nu er det nødvendigt at vurdere hans viden separat i backend-og frontend-retningerne. For eksempel kan en senior backend-udvikler have en junior frontend-viden.

Fullstack-udviklere er i min optik særligt efterspurgte ved hurtig prototyping af en applikation af et lille team, hvor fullstack-udviklere kan være bærere af hele arkitekturen og blive en slags forbindelsesled for teamet
Stefan Pedersen
Managing Director, WaveAccess Denmark

De er også i høj kurs ved udvidelse af puljen af backend-og frontend-udviklere, som giver mulighed for at dække behovet for de nødvendige specialister på andre projekter, når deadlines nærmer sig, og der er brug for hjælp.

Sidst men ikke mindst, ved understøttelse af ældre kode: Der er stadig mange gamle systemer, hvor fullstack-udviklerkompetencer er særligt relevante.

Er det en god ide at have sådan en ansat?

Så er det en god ting at have en fullstack-udvikler, der arbejder på dit projekt? Svaret er ja, hvis han er erfaren.

For at udvikle et system er der behov for en person med en generel vision for arkitektur. Hvis der ikke er en sådan person, vil der være mange dele af projektet, som ikke relaterer til hinanden.

Når man laver komplekse it-systemer, er en fullstack-udvikler derfor en gave.

Hovedspørgsmålet er nu, hvordan man får fat i en, der er erfaren og dækker både frontend og backend. Og gør det fullstack-udviklere til en del af problemet eller løsningen?

Det er lidt med fullstack-udviklere som med en Rolls Royce.

Det kan være det optimale, komplette redskab til at komme frem til sit mål, men er ikke nødvendigvis et godt match i forhold til alle opgaver.

Og i dagens dynamiske it-landskab, er der ingen, der forventer, at man har alle kompetencer on-site - man trimmer og tilpasser sine ressourcer.

Resten hentes ind efter behov. Corona har også lært os, at meget kan klares på distancen, og ekspertisen er derude.

Det vigtigste er måske bare at vide, hvem man skal spørge.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på computerworld.dk.

Succesfuld outsourcing handler om leverandørens forretningsfor...

Hvis man som virksomhed ønsker at outsource sin IT- og techudvikling, er det ikke kun et spørgsmål om teknisk formåen. Det handler om at leverandøren skal have forståelse for, at det i sidste ende ikke drejer sig om teknologi, men om forretning og at det er afgørende for...
19 oktober, 2021

Go West… Næh, Go East

Udover at være en kendt sang, er ”Go West” som begreb et gammelt udtryk, for hvor man skal søge hen for at finde løsninger og success. Men i verden af i dag, skulle det nærmere hedde Go East. Og det kan være løsningen på den IT-ressourcekrise erhvervslivet allerede står m...
14 oktober, 2021

Systemintegration på mere godt end ondt

Hvorfor er integrationer så ugleset, og hvad kan man gøre for at lette processen. Her en samling konkrete gode råd til en bedre oplevelse og større sandsynlighed for succes.
3 november, 2021

Relaterede services

IT-rådgivning
Hurtig Prototypefremstilling
Applikationsudvikling

Hvordan vi behandler dine persondata

Når du indsender den udfyldte formular, bliver dine persondata behandlet af WaveAccess Nordics ApS. Grundet vores internationale tilstedeværelse kan dine data bliver overført og behandlet uden for det land, hvor du bor eller befinder dig. Du har ret til at trække dit samtykke tilbage når som helst.
Du bedes læse vores Privatlivspolitik for yderligere oplysninger.